Heat Studio


Hvem er Heat Studio?

Heat Studio er et lokalt sted i Hørsholm/Kokkedal, skabt af Emil og Joachim med en klar ambition: at bygge et frirum, de selv manglede. Et sted, hvor tempoet sænkes, og hvor mennesker kan finde ro, balance og ny energi – uden at skulle væk fra hverdagen.

Vi har bygget Heat Studio fra bunden med fokus på én ting: oplevelsen. Her møder du en rolig, næsten gårdlignende stemning, hvor lys, materialer og omgivelser er nøje udvalgt for at skabe en følelse af nærvær og kvalitet. Det skal føles rart at træde ind – og svært at have travlt.

Rammerne understøtter det hele. Vi har sauna, koldtvandskar, udendørs område med varmt og koldt brus samt indendørs faciliteter med separate omklædningsrum for mænd og kvinder. Vores lounge er et naturligt samlingspunkt før og efter sessioner, hvor du kan sidde med kaffe eller elektrolytter fra Scanomat og bare lande – alene eller sammen med andre.

På førstesalen har vi skabt et fleksibelt rum, hvor vi afholder mind-body træning, workshops og teambuilding. Lokalet bliver også brugt til private arrangementer som fødselsdage, konfirmationer og polterabender. Fælles for det hele er, at det foregår i de samme rolige og gennemførte rammer.

Heat Studio handler i sidste ende ikke kun om faciliteter. Det handler om at skabe en oase, hvor skuldrene sænker sig, og hvor det rene, enkle og luksuriøse går hånd i hånd. Et sted, hvor du kan koble fra – og mærke, hvad du egentlig har brug for.

LÆS MERE


Hvad er saunagus?

Saunagus er en guidet saunaoplevelse, hvor varme, damp og æteriske olier bruges som en form for aromaterapi.

Gusmesteren blander vand med udvalgte olier og hælder det på de glohede sten, så duften og dampen frigives.

Herefter fordeles varmen i rummet gennem håndklædesving eller vifte, hvilket giver en intens, sanselig og ofte dybt afslappende atmosfære.


En session varer omkring 75 minutter og består af tre runder på ca. 12 minutter, med pauser på omkring 8 minutter imellem. 


Hos Heat Studio bruger vi udelukkende rene, æteriske olier og udvælger nøje de dufte, der passer bedst sammen.


Musikken spiller også en vigtig rolle og er med til at fuldende stemningen under gusen.

LÆS MERE

Book Saunagus

Priser

OBS: Billetter kan ikke refunderes. Aflyser du senest 24 timer før gusen, bliver værdien sat ind på din konto. Sker aflysningen senere end 24 timer før, går billetten tabt.

Temaer til saunagus

RELAX: En rolig og sanselig gus med fokus på velvære, dyb ro og afspænding. Blide dufte, rolige bevægelser og musik, der hjælper dig helt ned i gear.
FLOW: En gus med mere bevægelse og rytme, hvor varme, musik og tempo smelter sammen. Stadig afslappende – men med mere drive og energi i kroppen.
ENERGY: En energifyldt gus med god stemning, power og upbeat musik. Høj intensitet, masser af varme og et boost til både krop og humør.

Hvad skal du medbringe?

Hvis du har nogle spørgsmål, så skriv til info@heatstudio.dk