Det vigtigste du skal vide
- Sauna kan sænke blodtrykket midlertidigt under og lige efter et varmeophold, men er ikke behandling for forhøjet blodtryk.
- Forskningen om hyppige saunabesøg viser lovende sammenhænge, men kan ikke bevise, at sauna forebygger hjerte-kar-sygdom.
- Start roligt, drik væske og forlad saunaen ved svimmelhed, trykken for brystet eller ubehag.
- Tal med lægen før sauna, hvis du har ubehandlet forhøjet blodtryk, hjertesygdom eller bruger medicin, der påvirker kredsløbet.
Sauna og blodtryk: det korte svar
Kan sauna sænke blodtrykket? Ja, varme i saunaen kan få blodkarrene i huden til at udvide sig, så blodtrykket ofte falder i perioden under og lige efter et ophold. Det er en fysiologisk reaktion på varme, ikke det samme som en behandling af forhøjet blodtryk.
For de fleste raske voksne kan et roligt saunabesøg være en behagelig del af hverdagen. Hvis du lever med forhøjet blodtryk, hjertesygdom eller tager kredsløbspåvirkende medicin, er spørgsmålet mere personligt. Her er det vigtigt at kende både forskningen, begrænsningerne og de signaler, kroppen giver.
Denne guide samler det, vi ved om sauna og blodtryk, uden at gøre varme til en mirakelkur. Den handler om klassisk sauna og saunagus, hvor en gusmester arbejder med varme, damp og rolige pauser.
Hvad sker der i kroppen, når du bliver varm?
I saunaen stiger hudtemperaturen, du begynder at svede, og hjertet arbejder hurtigere for at hjælpe kroppen med at komme af med varme. Samtidig udvider blodkarrene sig, især nær huden. Det mindsker modstanden i kredsløbet og kan være en forklaring på, at mange får et lavere blodtryk efter varmen.
Det betyder ikke, at kroppen har samme belastning som under træning. Men varme aktiverer flere af de samme reguleringsmekanismer, blandt andet puls, blodgennemstrømning og temperaturkontrol. Derfor føles det også forskelligt fra person til person, afhængigt af blandt andet væskebalance, søvn, medicin, dagsform og hvor vant du er til varme.
Ved [saunagus](/viden/hvad-er-saunagus) kommer dampen i bølger, når gusmesteren hælder vand på stenene og fordeler den varme luft med håndklædet. Oplevelsen kan føles mere intens end et stille saunabesøg, selv om den enkelte persons belastning ikke kan læses ud fra temperaturen alene. Pauser og mulighed for at gå ud er derfor en naturlig del af et godt ritual.
Hvad viser forskningen om blodtryk?
Et klinisk studie fra 2018 undersøgte 102 voksne med mindst én hjerte-kar-risikofaktor. Deltagerne sad 30 minutter i en sauna på 73 °C med 10 til 20 procent luftfugtighed. I gennemsnit faldt det systoliske blodtryk fra 137 til 130 mmHg og det diastoliske fra 82 til 75 mmHg lige efter opholdet. Det systoliske blodtryk var stadig lavere efter 30 minutters rolig restitution [Laukkanen et al., 2018](https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29269746/).
Det er et interessant øjebliksbillede, men ikke en opskrift på behandling. Studiet undersøgte én enkelt session og havde ikke en kontrolgruppe uden sauna. Resultatet kan derfor ikke fortælle, om et bestemt saunamønster giver et varigt lavere blodtryk i hverdagen.
Et større finsk observationsstudie fulgte 1.621 mænd uden forhøjet blodtryk ved start i en median på 24,7 år. Sammenlignet med én ugentlig sauna var hyppigere sauna forbundet med lavere forekomst af forhøjet blodtryk. For gruppen med fire til syv saunabesøg om ugen var den justerede hazard ratio 0,53. Det er en sammenhæng, ikke et bevis på årsag og virkning, fordi saunavaner også kan hænge sammen med livsstil, helbred og sociale forhold [Zaccardi et al., 2017](https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28633297/).
En systematisk oversigt og meta-analyse af forskellige former for varmebehandling fandt i gennemsnit små fald i systolisk og diastolisk blodtryk. Forskerne samlede dog både sauna og andre varmeprotokoller, med forskellige varigheder og deltagergrupper. Resultatet er derfor lovende, men kan ikke oversættes til, at alle bør følge samme sauna-rutine [Pizzey et al., 2021](https://doi.org/10.1113/EP089424).
| Hvad forskningen kan sige | Hvad den ikke kan sige |
|---|---|
| Blodtrykket kan falde kortvarigt efter varmeeksponering | At sauna kan erstatte lægeordineret behandling |
| Hyppige finske saunabesøg er forbundet med lavere risiko for senere forhøjet blodtryk | At sauna alene forebygger forhøjet blodtryk hos alle |
| Varme kan påvirke blodkar og kredsløb | Hvilken temperatur, varighed eller hyppighed der passer til dig |
| Regelmæssig sauna kan indgå i en sund livsstil | At resultater fra finsk tør sauna gælder ens for dampbad, infrarød sauna og isbad |
Sauna er et supplement, ikke en behandling
Hvis du har fået konstateret forhøjet blodtryk, er det fortsat lægens plan, eventuel medicin, bevægelse, kost, søvn og rygestop, der er de dokumenterede greb. Et saunabesøg kan være et velvære-ritual ved siden af disse vaner. Det bør ikke bruges til at udsætte måling, udredning eller behandling.
Det er også vigtigt at skelne mellem et målt fald lige efter varme og dit sædvanlige blodtryk. Et lavere tal i omklædningen fortæller ikke alene, hvordan blodtrykket ligger resten af dagen. Har du et blodtryksapparat hjemme, så følg den målerutine, din læge eller apoteket har anbefalet, frem for at måle i direkte forlængelse af sauna.
For mange er den mest realistiske gevinst, at ritualet giver plads til ro, nærvær og en pause fra skærme. Det kan støtte en sund rutine, men sundhedsudsagn skal stadig holdes op mod den konkrete evidens. Læs også vores guide til [sauna og søvn](/viden/sauna-og-sovn), hvis du vil forstå, hvordan varme og restitution kan hænge sammen uden at forveksle oplevelse med behandling.
Sådan bruger du sauna med omtanke
En god saunavane begynder med at vælge et niveau, kroppen kan være med til. Du behøver ikke holde ud for at få en meningsfuld oplevelse. Gå ud, før du bliver utilpas, og giv kroppen tid til at falde til ro mellem varme runder.
- Start med korte ophold, særligt hvis du er ny i sauna eller kommer tilbage efter en pause.
- Drik vand før og efter. Varmen og sveden øger behovet for væske.
- Undgå alkohol før og lige efter sauna, da kombinationen kan øge risikoen for væskemangel og lavt blodtryk.
- Rejs dig roligt, og sæt dig gerne et øjeblik, før du går videre. Varme kan gøre nogle mennesker svimle.
- Vælg gradvis nedkøling frem for at presse kroppen ind i et meget koldt dyp. Det gælder især ved kendt hjerte-kar-sygdom.
Et roligt ophold giver også en bedre ramme for at mærke efter. Varmen skal føles tryg, ikke som en præstation. Hvis du får svimmelhed, kvalme, hjertebanken, åndenød eller trykken for brystet, så forlad saunaen og søg lægefaglig vurdering ved vedvarende eller alvorlige symptomer.
Hvem bør tale med lægen først?
Hjerteforeningen anbefaler forsigtighed ved blandt andet ubehandlet forhøjet blodtryk, alvorlige rytmeforstyrrelser, svær hjertesvigt, nylig blodprop, angina og ubehandlet hjerte-kar-sygdom. Her bør sauna afklares med egen læge. De understreger også, at personer, der bruger vanddrivende medicin, kan være mere udsatte for væskemangel [Hjerteforeningen, 2024](https://hjerteforeningen.dk/artikler/alle-artikler/vinter-wellness/).
Brown University Health peger tilsvarende på, at ustabil hjertesygdom, nyligt hjerteanfald, ukontrolleret forhøjet blodtryk, dekompenseret hjertesvigt og svær aortastenose kræver særlig forsigtighed. For stabile hjertepatienter kan sauna i nogle tilfælde være muligt, men det er ikke en generel fribillet. Den rette ramme afhænger af diagnose, symptomer og medicin [Brown University Health, 2023](https://www.brownhealth.org/be-well/saunas-and-your-heart-it-safe-use-sauna-if-you-have-heart-disease).
Er du i tvivl, så tag samtalen med din læge før dit næste besøg. Det gælder også, hvis du kombinerer sauna med kuldeterapi. Kontrasten mellem varme og kulde kan føles opløftende, men er en tydelig kredsløbsbelastning for nogle. Vores introduktion til [kuldeterapi og isbad](/viden/kuldeterapi-og-isbad) kan hjælpe dig med at starte med respekt for kroppen.
Et varmt ritual med plads til kroppen
Sauna og saunagus kan give en stærk fornemmelse af ro, varme og fællesskab. Forskningen viser, at varme kan påvirke blodtrykket akut, og at hyppige finske saunabesøg er forbundet med interessante helbredsudfald. Den viser ikke, at sauna kan stå alene som behandling.
Brug derfor sauna som et ritual, ikke som en recept. Vælg den varme, varighed og pause, der føles forsvarlig for dig. For raske voksne handler et godt besøg ofte om at sænke tempoet. For alle med blodtryks- eller hjertesygdom handler det også om at lytte til kroppen og have lægefaglig rådgivning med i beslutningen.
Kilder
- [Laukkanen et al., Acute effects of sauna bathing on cardiovascular function, 2018](https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29269746/)
- [Zaccardi et al., Sauna Bathing and Incident Hypertension: A Prospective Cohort Study, 2017](https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28633297/)
- [Pizzey et al., The effect of heat therapy on blood pressure and peripheral vascular function: A systematic review and meta-analysis, 2021](https://doi.org/10.1113/EP089424)
- [Hjerteforeningen, Sauna, damp og vinterbad: Tips og råd til wellness i den kolde tid, 2024](https://hjerteforeningen.dk/artikler/alle-artikler/vinter-wellness/)
- [Brown University Health, Saunas and Your Heart: Is it Safe to Use a Sauna If You Have Heart Disease?, 2023](https://www.brownhealth.org/be-well/saunas-and-your-heart-it-safe-use-sauna-if-you-have-heart-disease)
